Skrevet d. 31.01.2019

AAGESEN GÅR ALL IN PÅ BEKLÆDNING OG UDSTYR

 
 
ALTING HAR SIN TID, OG FRA FORÅRET 2019 HAR AAGESEN MOTORCYKLER TRUFFET
BESLUTNING OM AT ÆNDRE FORRETNINGSMÆSSIGT FOKUS, HVILKET BETYDER, AT AAGESEN
MOTORCYKLER HAR VALGT AT OPSIGE FORHANDLINGEN AF HONDA- OG KTM-MOTORCYKLER I
FORRETNINGEN PÅ HVIDOVREVEJ 1-3 I RØDOVRE.
 
FOKUS – OG DERMED ALLE RESSOURCER – VIL FREMADRETTET BLIVE LAGT PÅ BEKLÆDNING
OG UDSTYR. IGENNEM DE SENESTE 40 ÅR HAR DET VÆRET GITTE AAGESENS SPECIALE AT
RÅDGIVE OM KØB AF HJELM, BEKLÆDNING OG UDSTYR TIL MOTORCYKLISTEN OG
MOTORCYKLEN. DETTE OMRÅDE HAR HUN VALGT AT KONCENTRERE SIG HELT OG FULDT OM
FREMOVER – SOM HIDTIL SAMMEN MED SØNNEN MARTIN, DER I LIGE SÅ HØJ GRAD SOM
GITTE ER SPECIALIST EFTER 10 ÅR I BRANCHEN.
 
ÅRSAGEN TIL DENNE ÆNDRING ER, AT HANS HENRIK EICKSTEDT SØGER NYE
ARBEJDSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG DERFOR ØNSKER AT TRÆDE UD AF VIRKSOMHEDEN.
HANS VIL DOG FORTSAT BISTÅ DRIFTEN AF MOTORCYKELVÆRKSTEDET SOM EN SELVSTÆNDIG
ENHED, DER FORTSÆTTER SOM AUTORISERET HONDA-VÆRKSTED OG SOM SPECIALVÆRKSTED
FOR SPECIELT DE FIRE JAPANSKE MÆRKER. DET VIL STADIG VÆRE DE SAMME TRE KENDTE
ANSIGTER, DER UDFØRER ARBEJDET.
 
VI GLÆDER OS ENORMT MEGET TIL EN NY FLOT BUTIK, ET SKØNT FORÅR OG
DE NÆSTE 40 ÅR I BRANCHEN.
 
GITTE & MARTIN
AAGESEN