Åbningstider

Tirsdag-Fredag: 10.00-17.00

Lørdag: 10.00-14.00

Mandag & Søndag: Lukket

Adresse

Hvidovrevej 3

2610 Rødovre

Kontakt

Tlf.: 36 72 18 72
E-mail: martin@aagesen.dk

AAGESEN historien fortsætter med Aagesen Motostore

Det seneste kapitel i Aagesen historien startede i juli 2020 da 3. generation (Jørgen Aagesens barnebarn, Martin Christensen) overtog butikken og videreførte Aagesens MC DNA i det nye Aagesen Motostore. 

 Martin overtog butikken efter Gitte Aagesen (2. generation) som drev virksomheden i 13 år sammen med Hans Henrik Eickstedt.

Stafetten er nu givet videre til Martin, der sammen med Gitte rådgiver kunderne i butikken.
Overdragelsen af forretningen til Martin har samtidigt været et nyt stort skridt i Aagesen historien. Aagesen er blevet til Aagesen MotoStore ApS og arbejder tæt sammen med Motostore.dk. Mange af webshoppen varer kan ses, prøves og købes i butikken.

Gitte Aagesen

Gitte startede i virksomheden i 1979 i lære på kontoret, og har i alle årerne siden da rådgivet kunderne i butikken i udstyr til både motorcyklen og det personlige udstyr.

Da hun i 2006 overtager butikken fra sin far, Jørgen Aagesen, driver hun butikken sammen med Hans Henrik Eickstedt i 13 år.

I 2020 overtog 3. generation så stafetten og Martin Christensen driver nu Aagesen Motostore i de samme lokaler siden 1990.

Martin Christensen 

Martin har, som søn af Gitte Aagesen, været med i butikken siden barnsben. Han startede som medhjælp i 2008 og var løst tilknyttet et par år.

Derefter tog han MC-branchens uddannelse som salgsassistent med speciale indenfor beklædning, og har siden da været fast inventar i butikken.

Da muligheden bød sig i 2020, hvor butikken ændrede format til Aagesen Motostore ApS, var det naturligt, at det var Martin der tog over som 3. generation.

Jørgen Aagesen

I 1966 kunne de motorcykelglade Københavnere første gang sætte deres ben i en Aagesen MC-butik. Jørgen Aagesen åbnede sin første butik i Classensgade i København.  Siden dengang har masser af motorcyklister gennem tiden nydt godt af Aagesens MC-ekspertise og fået opfyldt deres drømme på to hjul i en af familiens butikker på skiftende adresser i København.  

Forretningen er et familieforetagende og familien har om nogen motorcykler i blodet. Det var derfor helt naturligt, at Jørgen Aagesen efter 40 år med forretningen i 2006 slap gashåndtaget og overlod styret til datteren Gitte Aagesen og erhvervs partner Hans Henrik Eickstedt, som drev forretningen på Hvidovrevej 3 i Rødovre, frem til 2019. Stafetten blev givet videre til Martin Christensen i 2020 hvor Aagesen Motostore ApS nu drives som en udstyrsforretning.

Billedet, af Jørgen Aagesen, er taget i butikken da den lå på Jagtvej, og fra de gode år med import af Norton.